Mediæt med kæres ramte råd
finder hun en åbning hvor vi kan gro
Hun springer ind og undrer sig hvorfor
Jeg stadig står og venter udenfor
Hun blander spirerne her
Uanflægtet så fuld af mod
Når hun vener sig vej med besvær
Gennem tjørnet ind til brolingen her
Mine ben er frosset fast så jeg må glo
Når hun kæmper for det sted hvor vi skal bo
Og hun vikles ind og bryder sig
Men mit krop er stadig stivnet udenfor
Hun blander spirerne her
Uanflægtet så fuld af mod
Når hun vener sig vej med besvær
Kom se hvor lyst der kan være Vi ku' blive boende her
Sig du vil offer dig mere
Men jeg er stadigvæk en lille knik der glimrer lidt af magter
Selvom hun bønder sig og viver sig og slåts med
mig det er helt bare så grimt hvor hun spirerne er
Uanflægtet
så fuld af mod Når hun vener sig vej med besvær
Gennem tjørnet
ind til brolingen her