Fra Hallefræks til Spanien,
med skoven skriver gård,
I sejlede af salte på skåben, mand om bord.
Vi var det sammen,
alle vi,
et løsligt brojersbrod,
På fyr og kred og gads, min ven, med 45 hår.
Vi var det sammen,
alle vi,
et løsligt brojersbrod,
På fyr og kred og gads, min ven,
med 45 hår.
Så fik vi en okant fra vest,
en ren cyklon,
jeg tror,
Og stormen rækker skører gamle skipper over bord.
Vi hæv ham om,
vi bred han skæg,
en skøn,
han bannede os våd,
På fyr og kred og gads, min ven, med 45 hår.
Sekunder når jeg dør,
en gang,
så kast mig over bord,
I mens i skår,
det regningen,
vi skøfter lidt og glor,
Så
vinker jeg at dø, og gårds, det er en alderbord.
På fyr og kred og gads, min ven,
med 45 hår.
Så vinker jeg at dø,
og gårds,
det er en alderbord.
På fyr og kred og gads, min ven, med 45 hår.
Så vinker jeg at dø,
og gårds,
det er en alderbord.
På fyr og kred og gads, min ven,
med 45 hår.