Fattig og skrubbelig er jeg, O Jesus,
slet intet gote jeg formo,
myget meg mangler og hindrer det hvite Gud,
biten selv jeg forstår,
O Jesus,
og mine særlighetsfiender mange,
har visst en skrækkelig magt,
derfor jeg bliver så frygtsom og bange.
Fattig og skrubbelig er jeg,
O Jesus,
slet intet gote jeg formo,
myget meg mangler og hindrer det hvite Gud,
biten selv jeg forstår,
myget meg mangler og hindrer det hvite Gud,
derfor jeg bliver så frygtsom og bange.
Fattig og skrubbelig er jeg,
O Jesus,
slet intet gote jeg formo,

biten selv jeg forstår,
myget meg mangler og hindrer det hvite Gud,
biten selv jeg forstår,
Jesus,
så gjerne god tager,
just,
så elendig jeg er.
Synden og nøden
vårt tager som plager.
som gjør meg død og i besvær.
Alltid er nåden i Kristus den samme,
evig, uendelig stor.
Kunne jeg den blått i troen av navnene,
var jeg alt så hård.
Følelser daglig kan svikte og svinne,
Guds ord og evig histor.
Deri jeg alltid kan eie og finne,
fred ut i følelserens jord.
Rart det vist blir,
når den dag skal begynne.
Og om jeg,
til døden blir troen.
Da jeg for evig skal slippe å synde,
og i Guds himmel få bo.
Når jeg får tronen mitt kron,
skal prange,
som jeg skal få av Guds hund.
Da højer jeg mere,
skal være så bange,
at der er spiket i min hund,
Når da min tid,
og min strid er et ende.
Går jeg til himmelens låt.
Går jeg til himmelens låt.
Vår jeg er fri,
fra all sorg og elende,
og i mig har det så godt.
Og alt den dagen,
alt nuvar og brunnet,
som jeg i troen har alt sett,
er min.
Amen.
Halleluja.
Snart har jeg vunnet.
Stille.
Amen.
Amen.
Amen.
Sous-titrage ST' 501