På vejen,
det hele solglat
Vi var ikke parat endnu
Hun havde sikkert glemt at forsætte tingens hud
Så nu væltede røden ud over mig
Nu slihang jeg det som en far med maleri
En af os
kun er lige
Jeg blev hængende ned,
lod hende kastet helt forbi
Inden døren smækket i, i den tomme gavn
Jeg faldt ned fra væggen, rejstet mig
Ud af rammen,
fuldt bevægelig igen
Og jeg tænkte på det uvæsentlige skænderi
Som ingen af os
fandt mening i
Vi kommer tilbage,
vi kommer igen Hun ved det hun sagde,
ja det skal slet ikke ske
Vi kommer tilbage,
vi
kommer igen
Hun ved det hun sagde, ja det skal slet ikke ske
Nu slihang jeg det som en far med maleri
En af os
kun er lige
Vi kommer tilbage,
vi kommer igen Hun ved det hun sagde,
ja det skal slet ikke ske
Vi kommer tilbage,
vi kommer igen Hun ved det hun sagde,
ja det skal slet ikke ske
Vi kommer tilbage,
vi kommer igen Hun ved det hun sagde,
ja det skal slet ikke ske