Vinter er stadig åben,
hvis du vil gå bare ind her, ser jeg
Og hver gang jeg hører trin på trappen,
divner jeg og håber i dig
Jeg blærer i et album,
vild med minder om en tid,
som jeg endnu ikke fatter er forbi
På vejen var jeg lidt trist, og se tilbage,
og nu bor jeg her i ensomhedens gade nummer ni
Folken drev jeg rundt i byen,
så han bare får på diven til at gå
Vi mødtes, jeg gav pose,
det var bare, ikke mig du hilstede på
Jeg fuldte dine øjne,
da du slapp mine hånd og gik,
og jeg så de springende nye sværmer i
For fanden,
hvor var det svært at vende om,
og finde vejen hjem,
til ensomhedens gade nummer ni
Hver dag er som en helvede,
jeg må hele turen om og om igen
Når endelig jeg kan få lidt søvn,
så drømmer jeg et ud sammen med din ven
Jeg tumler ud af køjen,
finder flasken,
tager en skab,
for at dulme en uheldig jalousi
For fanden,
hvor er det hårdt at vågne op,
og være alene her i ensomhedens gade nummer ni
Men mine døre er stadig åbent,
hvis du vil gå bare ind her,
siger jeg
Og hver gang jeg hører trin på trappen,
skivner jeg og håber,
det er dig
Jeg siger,
min døre er åbent,
og hvis du vil gå bare ind her,
siger jeg
Og hver gang jeg hører nogen på trappen,
så skivner jeg og håber,
det er dig