Jeg driver for drukken omkring
Er der slet ingen andre herude
Mine sejl er kun flosset klude
Men jeg bliver på min synkende skude
Snart mærker jeg slet ingenting
Og tanken er hård som en knude
Jeg gemmer mit fjes i en pude
Så ingen kan høre mig tude
Sådan vil tæppet gå ned
Over min flydende vugge
Hvor stjernerne her dog er smukke
Så til *** vil jeg tak og boge
Jeg synger min ensomme sang
Node efter ensomme node
Og jeg bliver så tungsindig til modet
Af denne ensomme ode
