Den ene spillede banjo, den anden mandolinDen tredje af harmonikassen fik så sag og vinNår de gik hen ad vejen, de stansede ved hver gårdOg spillede de viser der til bierhjerter nåOg ham der spillede banjo var sort af hud og hårHans vugge stod i Kongo i et rent tilfældigt årHans mor var sort en hedning, hans far vidt missionærOg ham der spillede banjo havde arvet et af hverDen anden ham der spillede så flot på mandolinVar som den lyse dag, så ren, så fær og så finHans fader var en greve, hans mor en tater mærOg ham med mandolinen havde arvet et af hverDen tredje ham der hed i sin træk harmonikaHan havde 16 fædre fra den allerførste dagOg skønt de alle 16 fra knægtet hver isærHam med harmonikassen havde arvet et af hverSå spillede de trændeFor godt folk rundt om landDe spillede for kvinde og de spillede for mandMen mest dog for de piger, der lå når de kom nærMen der var en de elskede til sammenhver isærHun elskede ham med banjo og ham med mandolinOg han med mandolin var en kvinde og han med mandolinOg ikke mindst harmonikassen sød med fugle og vinNår de kom til den by, hvor hun var de havde kærtDe blev der trænde næt og det var lige en til hverSå skete det i tider, hvor vårens blomster grorVed hendes bløde lænder lå det nysseligt sidderEn knægt så sund i formen, men ellers dårligt særHan havde nemlig arvet fra de trænde lidt af hverHan voksede og blev større, sådan som det nu skal skeMed børn af sunde piger, der kan elske og kan lideOg da de trænde følte, at de trænde blev størreOg da de trænde følte, at dødens stund var nærHan fik de instrumenter, som de spillede hver isærSå spillede han på banjo og flot på mandolinOg lukkede af harmonikassen sød med fugle og vinHan døde midt af alder og visen er forbiOm trænden, om trænden, om trænden, om trændenOg en små *ant, og der blev et *geni