Den ene spillede banjo, den anden mandolin
Den tredje af harmonikassen fik s sag og vin
Nr de gik hen ad vejen, de stansede ved hver grd
Og spillede de viser der til bierhjerter n
Og ham der spillede banjo var sort af hud og hr
Hans vugge stod i Kongo i et rent tilfldigt r
Hans mor var sort en hedning, hans far vidt missionr
Og ham der spillede banjo havde arvet et af hver
Den anden ham der spillede s flot p mandolin
Var som den lyse dag, s ren, s fr og s fin
Hans fader var en greve, hans mor en tater mr
Og ham med mandolinen havde arvet et af hver
Den tredje ham der hed i sin trk harmonika
Han havde 16 fdre fra den allerfrste dag
Og sknt de alle 16 fra kngtet hver isr
Ham med harmonikassen havde arvet et af hver
S spillede de trnde
For godt folk rundt om land
De spillede for kvinde og de spillede for mand
Men mest dog for de piger, der l nr de kom nr
Men der var en de elskede til sammenhver isr
Hun elskede ham med banjo og ham med mandolin
Og han med mandolin var en kvinde og han med mandolin


Og ikke mindst harmonikassen sd med fugle og vin
Nr de kom til den by, hvor hun var de havde krt
De blev der trnde nt og det var lige en til hver
S skete det i tider, hvor vrens blomster gror
Ved hendes blde lnder l det nysseligt sidder



En kngt s sund i formen, men ellers drligt sr
Han havde nemlig arvet fra de trnde lidt af hver
Han voksede og blev strre, sdan som det nu skal ske
Med brn af sunde piger, der kan elske og kan lide
Og da de trnde flte, at de trnde blev strre
Og da de trnde flte, at ddens stund var nr
Han fik de instrumenter, som de spillede hver isr
S spillede han p banjo og flot p mandolin
Og lukkede af harmonikassen sd med fugle og vin
Han dde midt af alder og visen er forbi
Om trnden, om trnden, om trnden, om trnden
Og en sm *ant, og der blev et *geni