En sned går mod lime og lirke sig frem,
en klejns med mod file så sindig.
Men grovsnederen tager sin hammer og *,
et * som er mere gidsvindig.
De andre må immer med fil og med klud,
og høvlen går arbejdet efter.
Men grovsnederen gør det med hammer og ud,
for han har de stærkeste kræfter.
En skræder må stikke og lappe og sy,
men stikker som oftest i blindet.
En væber han står et halvt fjerning år,
forinden han tråden kan finde.
De går som de kan efter bedste biskup,
og arbejdet bliver derefter.
Men grovsnederen gør det for biskup,
for han har de stærkeste kræfter.
En skumager bider og bajser sin tråd,
en slagter han lugter af gade.
En smid kun er rust,
en hygger er ost,
og garveren værst er det mærle.
Men rusten og solen,
som grovsmeden får,
kan vaskes af fjæset bagefter.
Og når han i bussen om søndagen går,
så har han de stærkeste kræfter.
Hvad kærer jeg mig,
om de alle kom frem og ville med smiden regere?
En grovsmed han tager sin næve og slår,
et * som kan alting spolere.
Så lad *** kun komme,
så mange de vil,
jeg tæller *** slet inte efter.
En eneste grovsmed slår alle til,
for han har de stærkeste kræfter.