En sø man har sin ene gang som fange på en øLyt til en simpel enesang imellem vind og søDet bruser fra den vålde vej i nat og stjerneskærMin tanke går til dig, til dig, du er mig evig nærHvor brænder aftenstjernen held, vi går mod syd og solOg hjemmede stjernetegn går ned med nogen sunkne polMen fryde fuld med mig en mod og gerne går jeg ejTil min forhåbning efterlod jeg som min ro hos digMig vinker mange nøb i kyst og mange mund og havnEt anker griber i mit bryst, det vende lyset savnTil vej og himlen altid blå, ja vist balsamisk vejrOg paradis med palmerNår ikke du er medSå sejler man i solens glød og lommer trobe vindMens kullens rose blomstrer sød, min pige på din kindOg kokospaden slipper frugt, som slår en mand i indenJa, fordøm den hele ule flotMin svælle vil blive vedVed alle haves vandringsmand, urolig er hans færdSom tåge vinder skum på vand og strøm og skjulte skærMen bærer det vand og skjulte skærDet er mod haves bund, som angens sømands kårNår søen gurder i min mund, til dig min tanke gårMen når den gule løve tand ved sjældens kryfter grorOg fra det lave grønne landMan hører frøers korNår pinset løve bryder frem på danske svale træerOg alle fugle vender hjem, du ærmer alt og mereNår pinset løve bryder frem på danske svale træerOg alle fugle vender hjem, du ærmer alt og mereNår pinset løve bryder frem på danske svale træerOg alle fugle vender hjem, du ærmer alt og mere