Du vårens vil, kjenne vårt, takk vårens første blombo,og hamast en blød, tar død i død med, at somrens roser komme.Ak pastar somren risosvåg, ak breykar leves famust,men våren er den eiligste, med grænsens lege bløst.Du vårens vil.Kjenne vårt, takk vårens første blombo,og hamast en blød, tar død i død med, at somrens roser komme.Ak pastar somren risosvåg, ak breykar leves famust,men våren er den eiligste, med grænsens lege bløst.Men våren er den eiligste, med grænsens lege bløst.Og du og jeg, min ranke mød,står jo i forhold,hans regne,så tågne med blomst,men kveje,*** ome jodes sötte.Ak breykar leves famust,men våren er den eiligste, med grænsens lege bløst.Ak pastar somren risosvåg,men våren er den eiligste,men kveje,*** ome jodes sötte.
