Du kom med alt det, der var dig
Og sprængte hver en spæred vej
Og hvilket forår blev det?
Det år,
da alt blev stærkt og klart
Og vildt og fyldt med tøbrodsfart Og alting råbte,
levde
Jeg stormede ud og købte øl Ja,
vindrens gamle,
stive føl
For ud på grønne ænge
Og du blev varm og lyserfuld
Og håret var det pure guld Som solen skjult for længe
Og blomster åbnede sig og så At nu blev himlen stor og blå
Og stunden født til glæde Din næve var så varm og god
Og du blev smuk og fuld af mod Så smuk jeg måtte græde
Vor herrer selv bød ind til fest Og kysset hver benovet gæst
I kærlighedens sale
Med øjne åndrene og blå
Vi bare så og så og så
Og slugte
livets tale
At livet det er livet værd
På trods at tvivl er stort besvær
På trods af det der smerter
Og kærligheden er og bliver
Og hvad en hele verden ser