Det har stormet og pisket i voldnden
Fr af ukres er fyret over hjnet
p nakke og ls for vormunden
rets lb har sin lg
Der blev lyst i vores skov
Akvokort indtil alt er stormens r
Det er vores lb
Det har regnet, men regnen gav grde
Det har stormet, men stormen gjorde strkt
Som de troede, at skoven alt var de
S de vorkoftens spirrende vrk
For de gamle som faldt
Er der ny overalt
De vil mde hver gang, der bliver kaldt
Og de troede, at hjertebnd kan blste
Og de troede, at glemmes kan vore
De skal vide, de aldrig ser de sidste
De skal vide, at ingen bliver trt
De som rene rnt
Ss de bndene bandt
Krfter fdtes for krfterne som svandt
De kan spre med farver og med piller
De kan have lokke



Med lfter og melden
Vldesbrug giver vores tanker melder
Flles vilje gr kampdansken
Nye stridsmennesker der
Nye stridsmennesker her
Slutter kreds om den fane vi har kendt
Ja, de haver s nylig en regned
Og de trer, de drber endnu
De drber endnu
De drber endnu


Det kan du nok f




Mange af I er for uvret sejne.
Men endda er vi fredige i huld.
Vi er ej ud af spor, for vi kender det ord.
Det har slet ingen hast for *** som tror.
Det har slet ingen hast for *** som tror.