Det har stormet og pisket i voldåndenFrø af ukres er fyret over højnetÅ på nakke og lås for vormundenÅrets løb har sin lågDer blev lyst i vores skovAkvokort indtil alt er stormens råDet er vores løbDet har regnet, men regnen gav grødeDet har stormet, men stormen gjorde stærktSom de troede, at skoven alt var ødeSå de vorkoftens spirrende værkFor de gamle som faldtEr der ny overaltDe vil møde hver gang, der bliver kaldtOg de troede, at hjertebånd kan blæsteOg de troede, at glemmes kan voreDe skal vide, de aldrig ser de sidsteDe skal vide, at ingen bliver trætDe som årene røntSås de båndene bandtKræfter fødtes for kræfterne som svandtDe kan spære med farver og med pillerDe kan have lokkeMed løfter og meldenVældesbrug giver vores tanker melderFælles vilje gør kampdanskenNye stridsmennesker derNye stridsmennesker herSlutter kreds om den fane vi har kendtJa, de haver så nylig en regnedOg de træer, de drøber endnuDe drøber endnuDe drøber endnuDet kan du nok fåMange af I er for uværet sejne.Men endda er vi fredige i huld.Vi er ej ud af spor, for vi kender det ord.Det har slet ingen hast for *** som tror.Det har slet ingen hast for *** som tror.