Det friske danske efterår med byer, vejr og blæst.
Det hilser vi med glæde, tråd, slud og vind og vade.
For endnu har det danske år en mund godt til til rest.
Nu vinker skovens hasselkræt med moden kernekost.
I havens hulm og frugten, og hvis du må, så pluk den.
Og grøftens bus og slå en bær, som stærker efterfra.
Omkring os i den lange nat er tændt et stjernevæld.
Og falder der en stjerne, så ønske må du gerne.
Og ønskerne bliver opfyldt bedst.
Du strider for det selv.
