Danske tekster af Nicolai Winther
Når man nu allerhelst vil være sådan lidt lyserød og gylden og blank
Og noget mere spændende end nu
Det er så svært, når man er grøn
For man forsvinder ligesom en dråbøl i en brøn
Og man bliver altid sprunget over
Bare fordi man ikke går og sprutter og sprudler som et springvand
Og ler som en sol
Men grøn bliver trods alt morgens hæk
Og grønt det er jeg trætheden væk
Og grønt kan være stor, stor som en bølge
Og så høj som en bakke
Og så stolt som et træ
Men når man er født til at være grøn
Spørger man ofte
Hvorfor nu det?
Men hvorfor nu?
Jeg er grøn
Det er hvad jeg er
Vedunderligt
Og jeg tror
Det er lige hvad jeg gerne vil være
Danske tekster af Nicolai Winther