Der er noget i luften, jeg ved ikke hvad,
som forskenskogen har mistet ved blad.
Der er noget i luften, som rosernes doften
og fuglenes fryd.
Skønt rosen er falmet,
og fuglen er drarret mot syd.
Der er noget i luften,
som gør meg så glad,
som frister mitt hjerte i ungdommens bad.
Der er noget her inne,
et språlene minne med kæter og sang.
Om julen der hjemme,
der hjemme hos moder en gang.
Der er noget i luften,
mitt barndommens gud,
som lyser imod meg som stjernen fra Gud,
som vider meg stille til frelseren lille om barndommens fryd.
Skønt barndommen flyttet,
som fuglen herreiste mot syd.
Å kom til oss alle,
du høytidens grott,
om lokken er kylen,
om båret er grått.
Udbred dine hender,
mens lysene brænder,
og skenker oss din fred.
Til evig, ja evig er glæden,
når du følger med.