Den glade vandre kaldes jeg,
for sorgløs er min færd.
Den endeløse landevej, den står mit hjerte ned.
Falri,
falra,
falra, falra, falri,
falra.
Den står mit hjerte ned.
Den varme sol,
den er min ven,
og regnen er min mor.
Naturen, åh, jeg elsker den,
alverden er min mor.
Falri,
falra,
falra, falra,
falri,
falra.
Alverden er min mor.
Jeg kalder skovens dyrved navn,
og alle kender mig.
Jeg tager den vare som i min fag,
og ondskab hendes ej.
Falri,
falra,
falra, falra, falri,
falra.
Og ondskab hendes ej.
Jeg hviler mig i grøftens græs,
og kender ej til skam.
Når vunden kører med sit læs,
så vinker jeg til ham.
Falri,
falra,
falra,
falra, falri,
falra.
Så vinker jeg til ham.
En glade vandre kaldes jeg,
og godt er mit humør.
Vore herrer,
giv mig lov at gå på vejen til jeg dør.
Falri,
falra,
falri,
falra, falri,
falra.
På vejen til jeg dør.