Dejlig er den indre blom, lyst det er at se derfra.
Hvor de gyldne stjerner blænker, hvor de spiller, hvor de vænker.
Og spørg, hvor du er nok til sæd, og spørg, hvor du er nok til sæd.
I mig vil de julegat, der er et stjerner kinderland.
Med medlet der flæves ude.
En så glap og himmel tog den, som en lille stjerner tog.
Som en lille stjerner tog.
Og den stjerner løs og hvid, sejler sig ved midnags tid.
At det sang fra gamle dage, at det kommer uden veje.
Skuld og fødder, spår på jord.
Skuld og fødder, spår på jord.
Denne stjerner løs og hvid.
Som kan aldrig lede liv.
Er hans uddomsord det klare, som han os mod trokken varer.
Til at lyse for og frod.
Til at lyse for og frod.
Til at lyse for og frod.
Til at lyse for og frod.
