Dejlig er den himmelblom, lyst vi er at se dig på. Hvor de gyldne stjerner blinker, hvor de smiler, hvor de vinker, oss fra jorden opp til seg, oss fra jorden opp til seg. Det var midt i julenatt, hver en stjerne glimtet matt, men med et der blev at skue, en så klar på himlens bue, som en lille stjernesol, som en lille stjernesol. Når den stjerne lys og blid, sejlåd se ved midnattstid, var det savn fra gamle dage, at en konge uden mage, skulle fødes på vår jord, skulle fødes på vår jord. Vise mænd fra Østerland, dro i verden ude på stand, for den konge at opleve, for den konge at tilbede, som var født i samme stund, som var født i samme stund. De ham fandt i Davids hjem, de ham fandt i Petlehem, uden spir og kongetrone, der kun sad en fattig krone. Vugget barnet i sitt skuld, vugget barnet i sitt skuld. Stjernen lede, vise mænd, til vår Herre Kristus hem. Vi har og en lede stjerne, og når vi den følger gerne, kommer vi til Jesus Krist. kommer vi til Jesus Krist. Hendes stjerne lys og mind, som kan aldri lede vind, er hans Guddoms ord det klare, som han også lod åbenbare, til at lyse for vår fod, til at lyse for vår fod.