Ser ned ad stege,
snorlige spor
Stilles af bukter, langs græsset der bor
Vokser, bevogter, hvad sten får den vej?
Der gik et dumt,
der gik mit jeg
Holdtødens fingre kan tegne din hånd
Jeg griber efter de levenes bånd
Jeg kalder dig Kristus,
går du med mig?
Gi' lyset tilbage,
når mørket når mig
Det liv du har givet,
bliver spor på min stig
Jeg bølger de fodspor, jeg håber må blive
Så mange aftryk af minder og liv
Udviskes af vind
under søernes liv
Nu tager du fra mig den jeg havde kær
Som fineste fodspor under buskenes fær
Jeg samler og smager på liv der er forbi Lad solen oplyse,
tomheden ødelige
En dag skal vi vandre sammen igen På stier med grænse,
hvor end du går hen
Ved lyden af trin,
på stiernes mange sten Selvom jeg for nu
vil mangle en
Tak Gud for livet, for fodspor du gav
Sol ligger stille,
rådligt og lav
Græsset oplyser, mens mørket sænker sig
For her gik et dumt,
og her står jeg