Det er nu dine toner, hver morgen, den signe der råber for dig.Hvad hører og spiller vi hernede? Hvad spiller man og hvad er det?Midtlandetonerne sange er lærker, mejser og bil.Vi vandrer i vognene klange og sover os havre derind.Der gives knap hegn eller hækker og næpper en hellende hylde.Hvor ikke små struber sig strækker i været for klangfyldt skyld.Så fik vi i dag, når er solet det lyseste spille, man ser.Der kom for at spille til gilde med kalveskinsposen på land.Det er nu dine toner og mærker, vil signe dig gud for ***.At grøn og stigen er lærker, når spillemanden går hjem.Mod fuld måne stiger hård skummen, i elskovens glade tabat.Mod himlen rører han trummen, men skovt uden kurrer i krat.Omkring vore kyster de krumme, der jager sig sat et spil.Mens bølgerne trampe oprumme til havgudens violonsal.Så fik vi i dag, når er solet det lyseste spille, man ser.Der kom for at spille til gilde med kalveskinsposen på land.Det er nu dine toner og mærker, vil signe dig gud for ***.At grøn og stigen er lærker, når spillemanden går hjem.En ny i takternes fremme, og mægt i din djærveste klange.Vi skænder din barndoms emme, og hummel i sløgerns en stang.At grøn og stigen er lærker, vil signe dig gud for ***.En ny i takternes fremme, og hummel i sløgerns en stang.Ja, alle de dugtøbte toner, i vordagens gløb og magtskår.Du løftede mod højorisoner, i dig det evige bord.Det lyseste spillet, man ser. Der kom for at spille til gilde med kalveskinsposen på land.Det er nu dine toner og mærker, vil signe dig gud for ***.At grøn og stigen er lærker, når spillemanden går hjem.At grøn og stigen er lærker, når spillemanden går hjem.