Blesten går frisk over Limfjordens vande,
rosker *** opp til båen flott.
Jeg og det mellem de fagnende strande
fyller med tråd når hver en båt
og sømmanden synger bag sit drak på krystok fra Norsø til Kattegat.
Tagen står høyt over Limfjordens vande,
bredning og sund og kringlet hvid.
Selv England, Tyland og andre lande hilser hver
andre med måeskrig,
og bonden går på sin eie jord med blikket for ynget af luft og fjord.
Lyset slår blink over Limfjordens vande,
tindrer ned i et stridigt spill.
Bølgerne kaster med flammene brande,
vikinger drømmenes hvide ild.
Og ungdommen føler fjordens magt,
en ubefjernt oververdenstrat.
Lengslen er saltet i Limfjordens vande,
her fikk jeg fattens glød på kin.
Her ble med køl i et strengt mod min bande,
mia til oro mit sejl og sind.
Ja, Limfjord, jeg
elsker *** blå mør,
i kuling fra hals og til harboø.