Jeg kan bedst lige åbne landskab,
nær ved havet vil jeg bo.
Nogle måneder om året,
så at
sjælen kan få ro.
Jeg kan bedst lige åbne landskab,
hvor vindene får fart,
hvor lærkerne slår højt i sky og synger rent og klart.
Der brænder jeg min brændevin og krydrer den,
så den får glød
og drikker den med velbehag til sild og nybarød.
Jeg kan bedst lige åbne landskab,
nær ved havet vil jeg bo.
Jeg kan bedst i fred og frihed
for både krop og sjæl,
og jeg skyr ***,
der vil holde mig bag ved hegn og pæl.
Jeg kan lide,
når dagen bryder igennem morgens gus,
når fjernehagen og gallerner der langt til naboens hus.
Men helst alligevel så nær,
at mand og monen står i vest,
kan sidde i den stille nat og høre måndagfest.
Jeg kan bedst i fred og
frihed
for både krop
og sjæl.
Jeg kan lide,
når havet bruser
med skum om åers skridt,
når stranden strøs med skaller der har hav*ken i.
Når det klare år, det enkle er rådet,
som det vil.
Åh ja,
ja,
ja,
åh nej,
ja,
nej,
og ingen tvivl er til.
Så binder jeg
en kransaløv til stenen lige ved min fod,
hvor hun er ristet en gang af ***,
der er vor rod.
Jeg kan lide, når havet bruser med skum om
åers skridt.
Jeg kan bedst lide åben landskab,
hvad ved havet vil jeg bo.