Barnedommens land
Ned til dig
Fluen er blå
Kilder på din tå
Og et par myred du kender
Hygger sig på dine hænder
Skruksmusen tisser en tår
Før den går
Solen er varm
Stikker på din arm
Ligesom vimse og bier
Der er så kalde de spiger
Regnormen føles så blød
Den er sød
Slår du *** dår
På en kampestil
Kom lad mig puste på skram
Vi skal have lappet dig sammen
Du må vist hellere få
Plaster på
Verden er stor
Kaldes moder jord
Der findes børn der må flygte
Men du har intet at frygte
Ingen skal mishandle dig
Råber jeg
Finst fosse mig

Kan du lappe ske fort
Og jeg selv kan måtte



Fordi jeg kan ikke
Tr�れて
Græsset er højt
Som et fuglefløjs
Solen er ude af syne
Putter sig under sin dyne
Gaber måske ligesom du
Sover nu
Bang, dongens land
Nu er jeg en mand
Tid har jeg lyst til at blå
Solskin og dejlige skov
Men der er lang vej igen
Så min ven
Danske tekster af Nicolai Winther