Barnedommens landNed til digFluen er blåKilder på din tåOg et par myred du kenderHygger sig på dine hænderSkruksmusen tisser en tårFør den gårSolen er varmStikker på din armLigesom vimse og bierDer er så kalde de spigerRegnormen føles så blødDen er sødSlår du *** dårPå en kampestilKom lad mig puste på skramVi skal have lappet dig sammenDu må vist hellere fåPlaster påVerden er storKaldes moder jordDer findes børn der må flygteMen du har intet at frygteIngen skal mishandle digRåber jegFinst fosse migKan du lappe ske fortOg jeg selv kan måtteFordi jeg kan ikkeTr�れてGræsset er højtSom et fuglefløjsSolen er ude af synePutter sig under sin dyneGaber måske ligesom duSover nuBang, dongens landNu er jeg en mandTid har jeg lyst til at blåSolskin og dejlige skovMen der er lang vej igenSå min venDanske tekster af Nicolai Winther