Nu skal jeg synge om en meget mærkelig mandHan dybtes klante kofod, ingen ved dog hvordanProblemerne han løste med værdighed og taktOg ikke gennem slagsmål, terror eller magtNæh, han tog blot skoene på og begyndte at slippeHan slippede hele natten langJa, han tog blot skoene på og begyndte at slippeHan slippede og sang en lille sangEn aften sagde hans kone, nu har jeg fået nokDu slipper hele natten, så nu går jeg snart helt amokMen klante sagde, gå hvor du vil, så gik hun i en fartHan vinkede og tænkte, nu skal jeg have det rartOg så tog han skoene på og begyndte at slippeHan slippede hele natten langtJa, så tog han skoene på og begyndte at slippeHan slippede og sang en lille sangMen næste formiddag, da han mødte på sit jobSagde chefen stramme, at han skulle have det rartMen nu er han her med huden, er ko-foddi sagt opNu jeg leder ked og tosset i mit hoved af det at slippePak sammen og forsvin' så og lad det gå lidt tjepOg så tog han skoene på og begyndte at slippeHan slippede hele dagen langtJa, så tog han skoene på og begyndte at slippeHan slippede og sang en lille sangNu burde Klante være en knækket nedbrudt mandIngen hjem og ingen hustru, ingen job havde hanMen Klante, ja han var en rigtig optimistHan sagde, jeg vil de bedste mennesker, det er *** der stæpper sidstOg så tog han skoen at gå op i den der stæppeHan stæppede hele natten langtJa, så tog han skoen at gå op i den der stæppeHan stæppede og sang en lille sangOg nu er Klante lykkelig, det vil alle kunne seHan har et job som pauseklovn i en mindre vej tilNu har han fire børne og en hustru han synes omHver morgen lige efter kaffen, så råber han komOg så tak!Ja, så tager de skoene på og begynder at stæppeOg så tak!Og så tager de skoene på og begynder at stæppeJa, så tager de skoene på og begynder at stæppeOg så tager de skoene på og begynder at stæppeOg så tager de skoene på og begynder at stæppeJa, så tager de skoene på og begynder at stæppeI stedet for at søgne en lille staf