På
en bænk i en park sad en gammel mand og tykkede skrå
Der var så meget,
ja næsten alt for meget han skulle tænke på
Han var alene,
helt alene, for kronen hun var rejst sin vej
Så der så han en mand på 67 og så hed han Kai Han
er ellers omkvædet sej til hygge på de gamle dage
For sin kone og sig selv nu var det slået i æg
Kai hvorfor græder du?
Du ved du burde synge nu Solen er stadig her,
så tag den sammen
Han så bort og op på folkepensionen med en anden mand
De gik over Kais forstand,
skulle de lige skilles her?
Og aldrig se hinanden mer'
Hvad var det hele så værd?
Kai hvorfor græder du?
Du ved du burde synge nu
Solen er stadig her,
så tag den sammen
Og han kan huske,
da de mødtes først, da var hun 19 år
Hun var så smuk,
havde kønne øjne og dejligt hår
Da de begik,
var det næsten som at komme i himmelskæb
Og de var rige,
så de faktisk ikke havde anden gæld
Nu skulle han altså være sig selv,
de puttede ikke endnu et strop
At jorden stadig regner rundt,
det kan vi svært at forstå
Kai hvorfor græder du?
Du ved du burde synge nu
Solen er stadig her,
så tag den sammen