Anna var i Anders kære, men knipsk alligevelMødte dog sin hjertens kære ved ruens gamle skildSatte sig i græsset ned blandt klokkeblomster blyTrug sig op sit fingerbøl og gav sig til at syDyr du og dig, dængelig og lejDække du og dække de, og dængelug og lejSolen glimtede helle vild i Annas fingerbølSnærens indopskole blomst hang fuld af brune mølLærken sang og luften drev med dræ og duft af påsAnnas ankels slanke ben var lagt så lidt i korsDyr du og dig, dængelig og lejDække du og dække de, og dængelug og lejAnders sad og fingrede tavs ved pebekandens falsSå hvor ruen svipper strøg om Annas brune halsHørte hvor de sølv var lue og lakket flækVipperne de luk så små, de kysser hvor de vilBankede han så pipen ud imod sin støvletogLagde kritisk øjet til og rensede den med stråSmid så brætte hele hænder, rykket farlig nærVisket om den brune hals og alt det fine værDyr du og dig, dængelig og lejDække du og dig, dængelig og lejAnders rappede blanke nål i luften, stansede lidtArmens fine strakte rundt for tonet sig i hvidtGreb han da på samme tid om hals og vipper småKysset Anders kind og mund om kap med ruen stråDyr du og dig, dængelig og lejDække du og dig, dængelig og lejMåler tråd ved første kys i snæren sank af skrækAnnas nye fingerbøl, det trillede altså vækKlinten på sin lange hals, sig rejste for et gluBittesmå Marie høns løb over Annas skoMen som er morin og morin, så er det ikke detOg små opstede i brune bølGylden ring blev lået hen for tab af fingerbølRuen ringled vild og bredt om kys og kærlighedHvad det mindste aks har hørtDen hele hager vedDyr du og dig, dængelig og lejDække du og dig, dængelig og lejDække du og dig, dængelig og lejDække du og dig, dængelig og lejDække du og dig, dængelig og lej